Observer - Himlen, Havet, Solen - stilhed og bevægelse

Om “Materiality and Temporality” i klitterne mellem Mårup Kirke og Lønstrup Fyr.

Forgængelig arkitektur. Bygget helt ud til kanten af klinten, af 1,5m brede beton stykker, der enkeltvis vil styrte i havet, efterhånden som Vesterhavet æder klinten under den.

Et meditaionssted. Her kan alt lukkes ude, og man kan fokusere på én ting af gangen; følge solens og skyggernes gang hen over betonvæggen, følge skyernes flugt over himlen eller kikke ud på, hvor himmel og hav mødes. Eller bare lukke øjnene og høre havet hamre imod klinten 50m nede. Ved sommer solværv synker solen i havet lige ud for elementet.